Som katten om den varme grød…

De sidste mange gange jeg har været på strikkemesse, har jeg lusket rundt om G-uld standen. Mærket på det bløde, lækre garn og sukket over de mange flotte farver. Men har aldrig købt noget, for hvad var det nu lige, at jeg skulle bruge det til.

Men så på Uldfestivalen i Saltum i maj måned, så gjorde jeg det altså – købte de her fantastiske farver 😊.

Jeg har altid elsket gult, og nu er gult så endelig – efter mange år i skammekrogen – blevet hot igen – 👏👏.

Nå men så kom så næste udfordring – hvad skulle nøglerne omsættes til 🤔. Jeg tænkte retstrikket cardigan uden de store armbevægelser med farveskifte sådan lidt dipdye-ish.

Det blev til denne her, som netop er blevet færdig – strikket med udgangspunkt i Sweet Olivia Cardigan af Drops Design – selvfølgelig med de sædvanlige småændringer – jeg ville hellere have ærmerne retstrikket hele vejen ned (siger hende, der næsten aldrig følger opskriften helt….😂).

Jeg er meget tilfreds med resultatet, den er blød og dejlig let at have på. Det bliver ikke sidste gang, jeg kaster mig ud i projekter med garn fra G-uld.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *