Næsten færdig……

Så er der et mere på vej – af de store sjaler. Jeg er ‘næsten’ oppe ved kanten foroven, mangler kun 5 cm. Men – det er jo altså også her, at der er RIGTIGT mange masker på omgangen, så der er lige nogen afteners underholdning endnu 😊.  Og så skal det lige syes, klippes op og der skal strikkes kant hele vejen rundt – inden det er HELT færdigt.

Jeg har igen selv tegnet mønsteret, denne gang med inspiration fra koraller på havets bund. Tænker at det kommer til at hedde Koral sjalet 🤔

Det er strikket i Kauni garn i en ny lækker farve med farveskift i bunden, og råhvid i mønsterfarven.

Nu er der tændt op i brændeovnen, og så er det tid til at kravle tilbage i sofaen med strikketøj igen- med den isnende kulde, der er udenfor i dag, så er det den perfekte hyggebeskæftigelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *