Mormor – min muse

Min elskede mormor, var sådan et kreativt menneske, som altid havde gang i en hel masse.

Hun hæklede de fineste flakoner og bordløbere i sytråds-tyndt garn, som hele familien blev begavet med. Og store slumretæpper i fine farver.

Jeg tilbragte en del ferier hos hende i hendes lille hus i Sanderum Tørhave i Odense, og det var aldrig kedeligt. Vi havde altid gang i projekter. Vi syede billeder af gamle stofrester, limede glasmosaikker på tomme youghurtbægre, så de blev til fine blyantsholdere og askebægre. Og vi syltede frugt og grønt fra hendes dejlige have. Og hvis vejret ikke var til udeaktivitet, så sad vi i værelset ud mod haven og spillede kort i timevis. Og bag i haven lå morfars (som jeg aldrig har kendt) gamle værksted fuld af lister, træstykker, søm og skrue, som altid lige kunne bygges sammen til et eller andet sjovt.

Hun har helt sikkert været den første inspirationskilde til min egen kreativitet.

Hun strikkede ikke så meget, hæklede mere.

Det gjorde min mor så til gengæld, så selve strikkeglæden har jeg fået fra hende. Der var altid hjemmestrikkede trøjer i min garderobe. Både fra hendes hånd og fra min egen.

Tak – mor og mormor – for glæden ved håndarbejde og anden kreativ udfoldelse. Det er ren meditation for mig at sidde med mit strikketøj (og så falder jeg heller ikke i søvn foran fjernsynet…..😊)