Jeg elsker simpelthen at strikke af Merino-uld. Det er blødt og lækkert og det glider bare derudaf på pindene uden problemer.
Her har jeg leget lidt med de lilla farver i en lille hjertesag til små prinsesser. Og så tænkte jeg, at de små bil-fan prinser jo også skal forkæles lidt, så jeg har lavet et ekstra mønsterdiagram i opskriften til en drengemodel med biler i stedet for hjerter.
Begge bluser er strikket af Lang Marino 150, hjertemodellen på billedet er str. 2 år, bil-blusen er str. 4 år. De kan strikkes efter samme opskrift i str. 2, 4, 6 og 8 år, og du får begge diagrammer med sammen med opskriften.